Om SMS-service

I afdelingen informerer vi beboerne så godt og så hurtigt som muligt, dette gøres via SMS-service. F.eks. ved brud på rør, manglende varme eller en reminder om beboermødet.

Noget information vil dog fortsat foregå på traditionel vis, eksempelvis indkaldelse til afdelingsmøder og offentliggørelse af referater.

Hvad skal du gøre?

Langt de fleste skal ingenting gøre, idet ca. 85 % af mobilnumrene kendes i forvejen. Vores leverandør af systemet – Blue Idea – opdaterer dagligt alle offentlige mobilnumre.

Hvis man har udeladt nummer, taletidskort eller mobilen ikke er registreret på din adresse (eksempelvis arbejdsgiver betalt mobil), skal man aktivt tilmelde sig. Dette gøres ret nemt via nedenstående formular. Bemærk at du også kan tilmelde din e-mail adresse.

SMS-beskeden modtages af alle mobilnumre som findes på adressen. Hvis du vil afmelde et mobilnummer, gøres det nemmest ved at sende en sms til 1919 med teksten AFMELD.